Ved at indføje en velgørende organisation i sit testamente får Lars Frandsens arving mere udbetalt.

Da Lars Frandsen fortalte sine kolleger på kontoret, at han havde fået lavet et testamente, var der ikke den store respons. Ingen af de nærmeste kollegaer havde gjort sig tanker i den retning. 

– Nu er flere af mine kollegaer også yngre end mig, så det er måske meget naturligt, siger Lars Frandsen, der er Senior Manager ved et af de største danske revisions- og rådgivningshuse. Han er selv 42 år, og han har ingen ægtefælle eller børn. Og uden børn har han heller ingen livsarvinger.
 
Når der hverken er livsarvinger eller testamente, er det arveloven, der bestemmer fordelingen. Loven siger også, at afgiften er 36,25 pct. af arven, hvis den skulle gå til Lars Frandsens øvrige slægtninge.
 
– Jeg synes, det er en høj afgift på noget, som jeg allerede en gang har betalt en god portion skat af. Men så faldt jeg over en artikel, der beskrev 30 pct.-reglen, som indirekte nedsætter afgiften, siger Lars Frandsen.
 
Sagen er den, at hvis en velgørende organisation er betænkt i et testamente, er den fritaget for at betale afgift. Men det kan betinges i testamentet, at organisationen betaler slægtningens arveafgift mod at få 30 pct. af arven. Ved den fordeling ender både slægtning og organisation med at få mere ud af arven.
 
– Det er ren win-win. Dels har jeg indsat min nevø i testamentet og dels Velfærdsdirektoriet, der er en velgørende del i Den Danske Frimurerorden, siger Lars Frandsen.
 
Nevøen er seks år, og det giver mere mening for Lars Frandsen at betænke ham end drengens forældre, der mere eller mindre er godt etableret.
 
– Det er rart at vide, at nu er mit testamente på plads. Jeg havde tænkt over det nogle år, og jeg kunne ligeså godt få det gjort. Det er ligesom at tegne en forsikring. Nu behøver jeg ikke spekulere mere på det.