Arv og testamenter

I over 100 år har Ensomme Gamles Værn bekæmpet ensomhed. Vi er meget taknemmelige for alle donationer og testamenteringer, der støtter vores arbejde.

 

Hvis du vil betænke Ensomme Gamles Værn i dit testamente, kan du kontakte os på mail, Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., eller du kan ringe til os mellem kl. 9.00-15.00 på tlf. 5060 5460.

Alle henvendelser er naturligvis helt uforpligtende. Hvis du er interesseret i at tegne et testamente, hvor Ensomme Gamles Værn er nævnt, kan vi sætte dig i forbindelse med en advokat, som uden omkostning vil hjælpe dig med papirarbejdet. Det vil altså være gratis for dig at oprette et testamente, hvor Ensomme Gamles Værn er betænkt.

Boafgift og arvinger

Ensomme Gamles Værn er fritaget for gave- og boafgift. Arveafgiften hedder i dag boafgift. Hvem du skriver i dit testamente vil have betydning for boafgiften. Livsarvinger betaler 15 % i afgift, mens organisationer og fonde med almennyttige formål, fx Ensomme Gamles Værn, ikke betaler afgift. Her går det hele ubeskåret til arbejdet. Efterlevende ægtefæller betaler heller ikke afgift af arven. Livsarvinger er børn, børnebørn og oldebørn. Alle andre, der betænkes i et testamente, fx søskende og disses børn, skal betale 36,25% i boafgift. 

Hvis du har flere arvinger end Ensomme Gamles Værn i dit testamente, og de betaler den høje afgift, kan du fordele arven med 70% til dine arvinger og 30% til Ensomme Gamles Værn, mod at vi betaler dine andre arvingers boafgift.