Formidling

Fonden Ensomme Gamles Værn støtter formidlingsprojekter, der nuancerer synet på alderdom.


Forskningsresultater, fotoudstillinger og film kan flytte forestillinger om, hvordan verden tager sig ud, og derfor støtter fonden formidlingsprojekter af vidt forskellig karakter, der alle har samme formål – at gøre os klogere på ældre menneskers liv og vilkår. Fonden støtter især formidling, som undersøger og beskriver ældre menneskers ensomhed og fællesskaber. 
Ansøgninger bedømmes af bestyrelsen samt af eventuelt relevante sagkyndige.

For bevillinger til enkeltpersoner gælder det, at beløb på mindre end 10.000 kr. ikke er indkomstskattepligtigt. De skal derfor ikke opgives til skattemyndighederne. Fonden Ensomme Gamles Værn opgiver beløb derover til SKAT. Vær opmærksom på dette ved budgetlægning. Der benyttes ikke ansøgningsskema.

En ansøgning skal omfatte

  1. En beskrivelse på max. 5 sider, som gør rede for idé, formål, metode, tidsplan, oplysninger om bemanding, arbejdssted samt hvem, der administrerer en eventuel bevilling
  2. Et detaljeret budget og information om, hvorvidt der er søgt eller opnået støtte til projektet fra andre
  3. Et kort cv, uden cpr-nummer, for hovedansøger/hovedansøgere
  4. En tekst på højst 200 ord, egnet til offentliggørelse, som beskriver projektets formål og nyhedsværdi

 

Ansøgning inklusiv bilag skal sendes på mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..

Der afholdes fire bestyrelsesmøder årligt, hvor ansøgninger, som falder inden for fondens formål, behandles.