CPH STAGE 2019

Type: Sociale formål Bevilling: 65.000 kr. År: 2018

Samarbejdet med CPH STAGE har løbet i en årrække, og det giver ældre, der ellers ikke ville have overskud, muligheden for at komme i teatret.

CPH STAGE er Danmarks teaterfestival, der præsenterer højdepunkter fra årets sæson i hovedstaden. Samarbejdet vil indebære, at de udvalgte teatergæster får en udførlig introduktion til stykket inden tæppet går op. 

Fonden Ensomme Gamles Værn og CPH STAGE samarbejder i 2019 for sjette år i træk om at gøre en række teaterforestillinger tilgængelige for grupper af gamle mennesker, der normalt ikke har mulighed for at komme i teatret. Fra det samlede program håndplukkes fortrinsvist forestillinger på teatre, der kan tilbyde teleslynge og adgang for kørestole og gangbesværede.

Siden 2016 har samarbejdet betydet, at der nu er indført en basismærkningsordning med Handicaprådet i København, der viser, hvordan tilgængeligheden er på de forskellige spillesteder.

Der gøres i forbindelse med forestillingen noget ud af det sociale samvær mellem de inviterede teatergæster før, under og/eller efter turen.

 

Emne:
Ferier udflugter teater Fællesskaber Medier og digitalisering