CPH STAGE 2017

Type: Sociale formål Bevilling: 65.000 kr. År: 2017

Samarbejdet med CPH STAGE gør det muligt at invitere ensomme ældre, der ikke selv har råd, og plejehjemsbeboere i teateret.

CPH STAGE er hele Danmarks teaterfestival, der præsenterer højdepunkter fra årets sæson i hovedstaden.

Ensomme Gamles Værn og CPH STAGE samarbejdede i 2017 for fjerde år i træk om at gøre en række teaterforestillinger tilgængelige for grupper af gamle mennesker, der normalt ikke har mulighed for at komme i teatret. Forestillingerne er udvalgt særligt med tanke på ældre, der bruger kørestol eller rollator, eller som har nedsat syn og hørelse. Der gøres i forbindelse med forestillingen noget ud af det sociale samvær mellem de inviterede teatergæster før, under og/eller efter turen.

Teaterturene foregik fra 31. maj til 11. juni 2017.

 

Emne:
Ferier udflugter teater Fællesskaber Medier og digitalisering