Ensomhed og helbred

Det er vigtigt at slå fast, at ensomhed ikke er knyttet til alder, men til livssituation og livsløb. De fleste ældre føler sig ikke ensomme, men er tilfredse med livet. Alligevel bør ensomhed i alderdommen håndteres særligt.

 

Ensomhed er mest udbredt blandt de ældste, fordi det er i den sidste del af livet, vi hyppigst lider tab pga. ægtefælles dødsfald og tab af søskende og venner. Hertil kommer en øget risiko for dårligt fysisk helbred og demenssygdom, der gør, at man ikke længere selv kan vælge at være sammen med de mennesker og gøre de ting, man tidligere har fundet mening i og glæde ved.

Sammenhæng mellem helbred, social isolation og ensomhed er komplekst. Dårligt helbred kan forårsage ensomhed; og følelsen af ensomhed og social isolation stresser kroppen og medfører en øget forekomst af en lang række sygdomme som forhøjet blodtryk og kolesteroltal, hjertekarsygdom, træthed, smerter, søvnforstyrrelse, Alzheimers sygdom og depression (Hawkley et al. 2010, se reference mv. i Swanes artikel i højre side, 2017).

Blandt ældre er kun få af de, der har et ”fremragende, vældig godt eller godt helbred”, ensomme – mens 12% af ældre med et mindre godt helbred er ensomme. Helt op til 30% af ældre med et dårligt helbred er ensomme jf. figuren nedenfor fra Ældre Sagens undersøgelse.

graf2
Besvarelser om ensomhed fordelt på fem helbredsgrupper, fra fremragende til dårligt helbred.
(
Borgermann, red., 2015, s. 78).

Ensomhed sætter spor i krop og sjæl. Samværet med andre mennesker er for sjælen, hvad føde er for kroppen – lidt forenklet sagt. Derfor er langvarig, alvorlig ensomhed og social isolation gennem en årrække en risikofaktor i forhold til for tidlig død. Ensomhed, afmagt, depression, fysisk og psykisk lidelse kan i yderste konsekvens føre til selvmord. I 2015, som er de nyeste tal fra Danmarks Statistik, begik 61 kvinder og 110 mænd på 65+ år selvmord.