Fællesskaber i alderdommen

Det er ofte i lukkede fællesskaber, der knyttes stærke bånd, for mennesker knytter sig eksklusivt til udvalgte andre. Bagsiden af medaljen er, at fællesskabet opretholdes ved at forblive ekskluderende. I stedet for at forsøge at åbne lukkede fællesskaber, kan det derfor være en god idé at skabe nye.

 

Ældre mennesker svømmer i tilbud om nye fællesskaber, bl.a. Danske Seniorers og Ældre Sagens mange aktivitetstilbud, den lokale seniorklubs arrangementer eller det kommunale aktivitetscenters åbne dør. Og mange ældre mennesker gør brug af og har glæde af de mange tilbud, der holder ensomheden på afstand, men tilbud om fællesskaber er ikke nok i sig selv for at hjælpe mennesker, som allerede er fanget i ensomheden. Mange ældre forsøger at engagere sig i et nyt fællesskab, fx på det lokale aktivitetscenter, men dropper det igen, fordi de oplevede at blive tilskuer til andres sociale aktiviteter snarere end at deltage selv. En sådan bænkevarmeroplevelse kan være smertefuld og styrke ensomheden. Der kan gøres meget for at ændre på den sociale kultur og åbne mere op, men det er samtidig væsentligt at overveje, hvad det vil betyde for det eksisterende fællesskab.

Ensomme ældre har ofte en lang række problemer i livet, som bidrager til ensomheden. Sorg, nedsat mobilitet, svag hørelse og dårligt syn. Der er barrierer for, at den ældre kan række ud og gribe disse tilbud. Resultatet bliver, at de ældre, for hvem ensomheden er størst, også er de ældre mennesker, som har sværest ved at gøre brug af de mange gode tilbud. Ensomheden blandt ældre i Danmark skal ikke ses som en konsekvens af manglen på tilbud om fællesskaber, snarere som udfaldet af komplekse faktorer fra svækket helbred til sorg og tab.

Det gode fællesskab giver medlemmerne en følelse af at have et sted at høre til; at være en del af noget. Det behøver ikke være specielt organiseret eller have andet formål end samværet i sig selv. Ofte er det vennegrupper, som mødes og deler hverdagsoplevelser med hinanden.