Hvor mange ældre er ensomme i Danmark?

Det er ikke så ligetil at fastslå, hvor mange mennesker der er ensomme.

 

Der findes i ind- og udland en række forskellige undersøgelser baseret på forskellige definitioner af ensomhed og spørgsmål stillet til forskellige befolkningsgrupper. I Ensomme Gamles Værn benytter vi os af tal fra de nyeste nationale undersøgelser, når vi skal angive, hvor mange ældre, der føler sig ensomme. Vi forholder os kritisk og reflekteret til, hvordan ensomhed bedst kan indfanges og beskrives. Med ensomhedens mangfoldige og forskellige årsager, omfang og udtryk, er det vores opfattelse, at ensomhed ikke lader sig indkredse med kvantificering via få standardiserede spørgsmål. Derfor beskæftiger vi os oftest med kvalitative studier, der går i dybden med ensomhedens væsen og konsekvenser i ældre menneskers liv.

Nedenfor præsenteres en række forskellige danske undersøgelsers resultater i forhold til forekomsten af ensomhed blandt ældre mennesker.

Ensomhed undersøgt med Three-Item Loneliness Scale (T-ILS)

Denne analyse danner baggrund for de tal, der aktuelt figurerer i videnskabelige og organisatoriske sammenhænge og i pressen. I undersøgelsen af befolkningens sundhed Hvordan har du det? Den Nationale Sundhedsprofil blev der i region Midtjylland stillet tre spørgsmål specifikt til afdækning af ensomhed (Three-Item Loneliness Scale, T-ILS, valgt ud af UCLA Loneliness Scale’s 20 spørgsmål):

  • Hvor ofte føler du dig isoleret fra andre?
  • Hvor ofte føler du, at du savner nogen at være sammen med?
  • Hvor ofte føler du dig holdt udenfor?

En analyse af svarene findes i rapporten Ensomhed i befolkningen (Lasgaard & Friis 2015). Heri anslås forekomsten af alvorlig ensomhed blandt 65-79-årige at være 2,6% svarende til 21.000 personer, og blandt 80+-årige 5,2% svarende til 12.000, dvs. i alt 33.000 65+-årige. Forekomsten er højst blandt 85+-årige.

Denne undersøgelsesmetode ligger til grund for det tal, som anvendes af Folkebevægelsen mod Ensomhed: 210.000 danskere er alvorligt ensomme. Forekomsten af ensomhed er størst i den tidlige voksenalder og i den sene alderdom. Tabellen nedenfor viser både det, der benævnes moderat (grå linje) og alvorlig ensomhed (sort linje). Definitionen af hhv. moderat og alvorlig er baseret på en numerisk værdi, der tillægges besvarelserne på de tre spørgsmål; ikke en kvalitativ beskrivelse af ensomhedens tyngde.

Graf
Tabel over forekomst af ensomhed i voksenlivet (Lasgaard, Friis & Shevlin 2016)

I Ældre Sagens Fremtidsstudie blev 4.000 danskere i alderen 50 til 89 år stillet de samme tre spørgsmål, bortset fra at det ene spørgsmål er ændret til: ”Hvor ofte føler du dig udenfor?” (’holdt udenfor’ er slettet og anvendes heller ikke fremover i befolkningsundersøgelserne). Analysen af ensomhed i rapporten Alder ingen hindring (Borgermann, red., 2015) viser, at 45.000 65-89-årige er ensomme. Ensomhed ser ud til at være mere udbredt blandt ældre kvinder (5%) end blandt ældre mænd (3%).

Ensom alene og sammen med andre

Man kan føle sig ensom, selvom man er sammen med andre. Det spurgte man om i en undersøgelse gennemført af Marselisborg – Center for Udvikling, Kompetence og Viden i 25 danske kommuner, afrapporteret i Ensomhed blandt ældre: Myter og fakta (Wahl-Brink et al. 2015). Herfra er resultatet, at cirka en fjerdedel af ældrebefolkningen, 250.000 65+-årige er ensomme i den forstand, at de ofte eller af og til føler sig uønsket alene, ensomme, når de er sammen med andre mennesker eller begge dele. Det væsentligt større antal ældre ensomme i denne undersøgelse skyldes bl.a., at der er medregnet både de, der har svaret "ofte," og de der har svaret "af og til".

Vi har i Danmark også en forløbsundersøgelse af sociale og helbredsmæssige forhold i den midaldrende voksenbefolkning til og med de allerældste, kaldet Ældredatabasen. Undersøgelsen gennemføres hvert fjerde år. I undersøgelsen stilles både spørgsmål til det at være ”uønsket alene” og til følelsen af ensomhed, og den kan være med til at belyse disse to fænomeners sammenhæng.

Rapporten Ældres ressourcer og behov. Status og udvikling på baggrund af Ældredatabasen fra SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (Lauritzen et al. 2012) belyser forholdet mellem det at være uønsket alene, hvor man hellere ville være sammen med andre og følelsen af ensomhed blandt ældre. Det sker på baggrund af svar fra interviewrunder i 1997, 2002 og 2007 med personer i alderen 67, 72, 77, 82 og 87 år.

Undersøgelsen viser, at 43% af de ældre, der ofte er uønsket alene, også ofte føler sig ensomme. Mens 59% af de ældre, der ofte føler sig ensomme, også ofte er uønsket alene. De to fænomener er ydermere beslægtet på den måde, at ensomhed og social isolation, et andet udtryk for det at være uønsket alene, kan udvikle sig til en negativ spiral, hvor de to fænomener gensidigt fastholder og forstærker hinanden. Følelsen af ensomhed kan få den ældre til at trække sig ind i sig selv og undgå sociale sammenhænge, hvilket igen er med til at forstærke ensomhedsfølelsen (se også At prikke med kærlighed, Christensen 2011).