Om ensomhed

Ensomhed er savnet af fysisk, psykisk og følelsesmæssig nærhed til et andet menneske. Ensomhed kan opleves forskelligt – fra tristhed og savn i kortere øjeblikke til en tilbagevendende smerte og følelse af meningsløshed med livet.

 

Vi er født som sociale væsner. Det er nødvendigt at have en nær forbindelse til andre for at udvikles og trives. Når et menneske føler sig ensomt gennem længere tid, er det et samspil mellem personen og omgivelserne, der ikke fungerer eller måske tidligt i livet er gået galt. Ensomhed kan opstå i forskellige situationer i hverdagen og i alle livets faser.

Alder er ikke i sig selv en årsag til ensomhed. Børn, unge og yngre voksne kan føle sig ensomme ligesom ældre voksne. I de tidligere livsfaser er man som regel omgivet af andre i familie, skole og på arbejdspladsen, og alligevel kan man føle sig ensom. Det sker, hvis man føler sig uden for fællesskabet og savner fortrolighed og nærhed i sit liv.

Når man bliver gammel, ændres hverdagens sociale og kropslige vilkår. Især tab af ægtefælle og funktionstab pga. sygdom og svækkelse spiller ind. Gamle mennesker tilbringer ofte mere tid alene, end de kunne ønske. Hver fjerde person på 65 år og derover oplever ofte eller af og til ensomhed – enten fordi de gerne ville være sammen med andre, eller fordi de ikke føler sig som en del af det fællesskab, de tilbydes i fx familien, seniorklubben eller plejeboligen. Ensomhed er ikke det at være alene. Ensomhed er at føle sig alene.

Flertallet af ældrebefolkningen føler sig ikke ensomme, men i den sene alderdom er der en række livssituationer, der øger risikoen for ensomhed:

  • Savn og sorg over at miste mennesker, der har stået en nær gennem livet, ægtefælle/partner, forældre, søskende, venner, børn. At miste sine livsvidner kan gøre det vanskeligt at fastholde sin identitet og historie.
  • Sygdom, svækkelse og alderdom følges ad. Visse sygdomme er særligt socialt isolerende, bl.a. demens, depression og KOL. Smerter, nedsat gangfunktion og bevægelighed kan gøre det svært at opretholde gøremål og oplevelser, der er meningsfulde og skaber glæde.
  • Sansesvækkelse i form af nedsat syn og hørelse reducerer kommunikation og deltagelse i sociale sammenhænge. I den sene alderdom bruges meget tid i hjemmet, og det ikke at kunne læse sin avis, se og forstå TV-avisen eller at tale i telefon kan medføre, at tiden føles alt for lang.
  • At ens jævnaldrendes liv er præget af træthed, sygdom og svækkelse kan gøre det svært at ses og holde kontakt.
  • Bekymring for egen eller ægtefælles sygdom og død, udmattelse, uoverskuelighed og mangel på nogen at dele svære beslutninger med.
  • Afhængighed af andres hjælp, omsorg og pleje kan skabe en følelse af overflødighed og manglende evne til at bidrage.
  • Det at være nødt til at flytte fra sit hjem og lokalområde med kendte lyde, udsigter, genstande og minder til institutionsbyggeri i form af plejebolig eller lignende.
  • Brudte relationer til børn, søskende eller venner og andre negative hændelser i livet, som er svære at dele med andre, kan skabe følelser af skam, vrede og bitterhed.
  • Ikke at have knyttet sig til andre mennesker gennem livet og derfor gå ind i alderdommen med en livslang tilbagevendende ensomhed.
  • Ensomheden kan skyldes, at man er på vej ud af livet uden nogen at bearbejde sine tanker og følelser sammen med.

Ensomhed er længslen efter at føle sig set, lyttet til – og forstået.