Nyhedsbrev maj 2018

Kære læser

Interessen var stor for vores konference Empowerment of socially isolated older persons, hvor professor Anja Machielse fra University of Humanistic Studies i Utrecht i Holland var første taler. Hun står bag et studie af, hvordan man bedre kan hjælpe socialt isolerede ældre i Rotterdam i Holland. Studiet bygger på et omfattende materiale i form af interview med socialt isolerede mennesker over 55 år og socialarbejdere samt deres logbøger.
 
Et væsentligt budskab fra studiet er, at socialt isolerede ældre mennesker er forskellige, og at deres isolation ofte hænger sammen med problemer i andre livsdomæner. Fx kan en ægtefælles eller forældres død ligge til grund for isolationen, der således er situationsbestemt – blandt andre ældre er den isolerede tilværelse blevet et strukturelt vilkår, der har varet i mange år. Isolationens varighed er således en væsentlig faktor. Nogle af de ældre har et stort, udækket behov for at være sammen med andre – andre har ikke dette behov. Således bekræfter undersøgelsen også, at social isolation ikke er ensbetydende med ensomhed. Det betyder dog ikke, at isolationen er selvvalgt – men at den kan være tillært.
 
Til næste nyhedsbrev vil jeg forfatte en dansk artikel, hvor I kan læse om de otte typer af social isolation samt bud på tilsvarende indsatser, som Anja Machielse og co. har analyseret sig frem til af materialet.
 
Socialpsykiater Preben Brandt var den næste i talerækken, og han bekræftede os i, at der mangler fokus på ældre hjemløse. Ganske vist er det ikke talmæssigt en stor gruppe mennesker, men den er voksende. Desuden er der mørketal, og derudover figurerer nogle ældre ikke som hjemløse, da de har fast adresse, men her kan de ikke føle sig hjemme.
 
Den gruppe kunne konferencens sidste taler beskrive. Etnolog Jon Dag Rasmussen har i en årrække fulgt mennesker, han betegner som ’usædvanlige ældre’ på ’samfundets underflade’, og som andre genkender som ’manden på bænken’. Det er mennesker, som i de fleste vågne timer færdes i byrummet, i parker, på gader, bænke, værtshuse og væresteder. Det kan fx for nogle være tilstrækkeligt socialt samvær at sidde i bussen og betragte mylderet af mennesker, der stiger af og på.
 
Selvom nogle mennesker lider af en form for ’system-fobi’ og derfor helst holder sig under radaren, bør vi støtte dem med tilbud, der passer til deres mindre sædvanlige livsformer.

Bedste hilsner fra
csw nyhedsmail
Christine E. Swane, kultursociolog, ph.d. 
Direktør for Fonden Ensomme Gamles Værn

Sagt i  PLENUM på konferencen

’Jeg er blevet inspireret til, at næste gang jeg kommer forbi en bænk, vil jeg sætte mig og få en snak.’ – forebyggende medarbejder, Sønderjylland
 
’Det er helt utroligt, hvor mange og hvor isolerede mennesker, der færdes under radaren.’ – leder af et socialt værested, København
 
Få et glimt at konferencen i videoen herunder og mød de tre talere.

Marginalisering af digitalt udsatte ÆLDRE

Med den stigende digitalisering i Danmark risikerer nogle grupper særligt at blive marginaliserede. Det gælder således socialt udsatte mennesker med ringe netværk og få økonomiske midler, for nogles vedkommende uden hverken bolig eller NemId. Derfor støtter fonden et forskningsprojekt ved IT-universitet, der skal kortlægge hverdagen for socialt udsatte ældre og belyse, hvordan kommuner bedre kan imødekomme disse ældres digitale problemer.
 
Læs mere om projektet.