Nyhedsbrev oktober 2017#2

Kære læser

Viden om ensomhed udvikler sig hele tiden. Vi har netop skrevet nye artikler om ensomhed og fællesskaber i forbindelse med lanceringen af vores nye, mobilvenlige hjemmeside.

Ensomhed er længslen efter at føle sig set, lyttet til – og forstået. Læs mere om de forskellige livssituationer, der er med til at gøre, at hver fjerde person over 65 år ofte eller af og til føler sig ensom.

Ensomhed er også at føle sig alene trods tilbud om fællesskaber. Nogle ældre forsøger fx at engagere sig i aktiviteter i det lokale center, men dropper det igen, fordi de oplever at blive tilskuer til andres samvær – snarere end at deltage selv. En sådan bænkevarmeroplevelse kan være smertefuld og øge ensomheden. Læs mere om relationer og fællesskaber i alderdommen.

Velkommen til vores nye hjemmeside.

Bedste hilsner fra

Christine E. Swane 
Direktør for Fonden Ensomme Gamles Værn
Kultursociolog, ph.d.

Fortæl for Livet – NU som dokumentarfilm 

Vejen ud af ensomhed går gennem nære relationer. Fonden Ensomme Gamles Værn står bag Fortæl for Livet, hvor ældre lærer hinanden at kende ved at dele livshistorier.
Mød Else, Otto, Kirsten N., Henning og Kirsten T., når de mødes i et nyt fællesskab. Det sker i dokumentarfilmen, som vises mandag 30. oktober kl. 19.10 og lørdag 4. november kl. 17.30 på TV-kanalen DK4.

Se trailer til filmen.

Fortael for livet gruppe