Nyhedsbrev januar 2020

Kære læser 

Det nye år er godt i gang, og det byder her i fonden på spændende forandringer og et par runde fødselsdage. Det vil vi bringe mere om til jer, der trofast læser med. Og tak, fordi I gør det, og for de kommentarer vi får til vores nyhedsbrev.

Jeg holder meget af en reklame, der af og til popper op på min telefon for at lokke mig til at købe en t-shirt: In a world where you can be anything. Be kind. 
De, der har overskud, tjener deres omgivelser godt ved at udvise venlighed. Det er, som et gammelt motto siger, gratis at være venlig. Man kan endda ofte være heldig at få tilbage af samme skuffe. 

Men her vil jeg alligevel komme med en kritisk kommentar til, når ”venlighed” bliver brugt til at fremme bestemte politiske og økonomiske dagsordener. Vi har i de senere år set kampagner om ”demensvenlighed”, som både appellerer til den enkelte, og som gennem Sundhedsstyrelsen også indgår i puljer rettet mod kommuner og hospitaler. Skal vi virkelig have så stærkt fokus på demens frem for mennesket i sin helhed

”Handicapvenlighed” er i disse år sprogligt og i praksis på vej til at blive erstattet af tanken om ”universelt design”, hvilket betyder, at vores inden- og udendørsrum selvfølgelig skal indrettes på måder, hvor alle kan færdes. Herved undgås det nedladende og adskillende i dem-og-os-tænkningen; hvor nogle, de priviligerede, ”normale” skal være venlige mod nogle andre (som står udenfor). Vores fond støtter sammen med Bevica Fonden projektet Growing – mature human life, for at give de studerende og forskerne på KADK – Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering viden og forståelse, så også ældre mennesker og alderdommen tænkes ind i fremtidens udvikling og miljøer.

I Norden udrulles ideen om ”ældrevenlige byer” – som for længst er etableret som ledestjerne gennem WHO’s globale netværk for ”Age-friendly cities and comunities”. Hvorfor skal det på dansk oversættes med ældrevenlige byer? Skal vi være særligt ”venlige” over for ældre, hvem er så dette ”vi”? I hvert fald kommer det til at lyde som et dem-og-os, hvor "de" er de ældre – og hvor "os" er alle de andre. Kan det ikke til nød hedde aldersvenlige – som på engelsk? Vi foretrækker begrebet aldersinkluderende, som det fremgår af en ny publikation, se nedenfor. Alle generationer og aldre sammen. 

Jeg har ikke købt t-shirten – endnu. Lad os bygge byer og samfund med gode muligheder for at mødes, være og gøre noget sammen, sanse smukke omgivelser og leve gode liv. På tværs af alder, sygdom og svækkelse. 
 

Mange hilsener

Christine E. Swane, kultursociolog, ph.d. 
Direktør for Fonden Ensomme Gamles Værn 

SÅDAN kan offentlige rum omfavne ÆLDRE mennesker

Det offentlige rum henvender sig mest til børn, unge og midaldrende, og det skal den engelske bog Age-inclusive Public Space gøre op med. Bogen tager udgangspunkt i ældre menneskers perspektiver og viser gennem konkrete metoder og byrumsprojekter fra ind- og udland en dialog mellem praktikere og toneangivende forskere fra forskellige akademiske discipliner.

Arkitekterne Dominique Hauderowicz og Kristian Ly Serena har redigeret bogen, som udkommer i februar på det estimerede tyske forlag Hatje Cantz. Arbejdet startede med de to arkitekters projekt Sammen i bevægelse, hvor de på Møn har udarbejdet et eksempel på aldersinklusion i det offentlige rum i en landsby; dette arbejde beskrives senere på året i en lille dansksproget version af bogen. Fonden Ensomme Gamles Værn har støttet alle dele af arbejdet.
Læs mere om hele projektet her.

age incl fra domi1

Flertallet af ældre med DEPRESSION lever 'under radaren'

Ensomhed og depression går ofte hånd i hånd. Når alderdommen berøver et menneske nære relationer og svækker kroppen, kan dagligdagen føles tung. Det kan få nogle mennesker til at trække sig socialt. Her er det vigtigt at vide, at der er hjælp at hente.

Dansk Selskab for Patientsikkerhed anslår, at mere end halvdelen af de 115.000 danskere over 65 år, der rammes af depression, aldrig opdages. Derfor har selskabet drevet projektet Sikkert Seniorliv, hvor tre kommuner gennem to år har arbejdet på at finde nye måder at opspore og forebygge mulig ensomhed og depression. Projektet er støttet af Tryg Fonden, og direktør for Fonden Ensomme Gamles Værn Christine E. Swane har været med i den faglige følgegruppe.
Læs mere om Sikkert Seniorliv, se videoer og hent materiale til inspiration her.

SOCIALT udsatte mennesker ældes hurtigere

En tilværelse uden hverken fast adresse eller stabile relationer, måske kombineret med psykiske særpræg og afhængighed, er stressende og krævende. Derfor ældes socialt udsatte mennesker hurtigere end jævnaldrende, og det resulterer bl.a. i anderledes og komplekse plejebehov. Sundhedsstyrelsen har indsamlet eksempler til en ny rapport, som kortlægger hvilke pleje- og omsorgsmæssige behov socialt udsatte ældre har, baseret på en rundspørge i kommunerne.

Fra Fonden Ensomme Gamles Værn har Christine E. Swane bidraget med faglig sparring. Der blev undervejs foretaget visse afgrænsninger af målgruppen for undersøgelsen, og det savnes, at også udsatte minoritetsetniske ældres situation og plejebehov bliver tilsvarende belyst.
Læs hele rapporten hos Sundhedsstyrelsen her.

Ja tak, jeg vil gerne tilmeldes