Print Mail
[label was not found]

Ferie i fællesskaber

Ferie står i modsætning til hverdag. Ensomme Gamles Værn hjælper ældre, der mangler nogle at dele livet med, på ferie. Fx på højskole. Erfaringerne viser, at deltagerne knytter bånd, der rækker ind i fremtiden. Formålet er altså ikke kun at have det dejligt på turen.

Ensomme Gamles Værn samarbejdede sidste år med Samvirkende Menighedsplejere om at få turen til Rude Strand Seniorhøjskole i Odder til at gå op. Samarbejdet har før båret fine frugter. For kort tid siden modtog Ensomme Gamles Værn en mail. Den fortalte om dengang i vinteren 2013, hvor to ældre damer, Connie Svenningensen og Anna Christensen, begyndte på et kort højskolekursus på Rude Strand Seniorhøjskole. De havde begge mistet deres ægtefæller og boede i samme område, men de kendte ikke hinanden. Da de fandt ud af, at de skulle på samme højskole, besøgte de hinanden, og de fulgtes sammen til Rude Strand. Højskolen blev før og under - og lykkeligvis også efter en anledning til at mødes. Connie Svenningensen og Anna Christensen holder stadig sammen, og de har fx arrangeret frokoster for de andre kursister.

I år har Samvirkende Menighedsplejere også fået støtte til en endagstur. I 2017 vil Samvirkende Menighedsplejere og Ensomme Gamles Værn sørge for, at endnu flere ældre kommer på højskole. 

Fremtiden bydeFerie i fælleskaberr også på nye typer af ferier og fællesskaber. Ensomme Gamles Værn har været på besøg hos Holbæk Boligselskab. Her mødte direktør for Ensomme Gamles Værn, Christine E. Swane, beboerrådgiver Sevda Cenikli. I boligselskabet har de haft gode erfaringer med at hjælpe børnefamilier på ferier - sammen. Hvorfor det er særlig interessant for områdets ældre beboere, forklarer Sevda Cenikli:

- Efter en ferietur ser vi, at familier fortsætter med at mødes. Det vil jeg flytte over på ældreområdet, sagde Sevda Cenikl til Nordvestnyt i Odsherred.

Sevda Cenikli vil arrangere endagsture. Ensomme Gamles Værn lovede ved besøget at hjælpe med finansieringen.