Print Mail

En Hjælpende Hånd giver åben rådgivning til ældre og har hjemme på Aktivitetscenter Sct. Joseph, Griffenfeltsgade 44,1. sal, 2200 København N.

Man kan få hjælp til at kontakte kommunen, ansøge om hjælpemidler, anke en afgørelse eller finde ud af, hvor man ellers skal henvende sig.

Karin kan træffes på aktivitetscenteret alle mandage fra kl. 11-16. Man kan også ringe og få en aftale på tlf. 33 31 24 33 i sammen tidsrum.


Mød Karin Obel og hendes sociale engagement i den knap 4 min. lange film.


 

[label was not found]

En hjælpende hånd

Aktivitetscentret Sct. Joseph på Nørrebro i København kører et tre-årigt projekt med rådgivning og mødested for ældre med forskellig etnisk baggrund. Centret har ca. 800 medlemmer af mange forskellige nationaliteter, og tilbuddet vil tage sin begyndelse her, men retter sig i øvrigt mod alle ældre med behov for rådgivning, vejledning, hjælp med kontakt til myndigheder med videre. Et tidligere gennemført pilotprojekt på Sct. Joseph, har vist, at kendskabet til rådgivningen breder sig fra mund til mund.

Projektets rådgiver er pædagog Karin Obel, som har stor erfaring med socialt arbejde for mennesker i sårbare situationer.

Projektet er finansieret med kr. 494.499.

Christine E. Swane står for et kvalitativt forskningsprojekt, hvor projektet følges for at opsamle erfaringer med rådgivningens problemstillinger og løsninger samt udviklingen i mødestedet.