Print Mail

Nyhedsmail november 2014

Nyetableret ANTIdiskriminationsenhed

45 % af alle nydanskere oplever diskrimination. Under Ankestyrelsen er der i foråret 2014 etableret Enheden for Antidiskrimination, som netop har afholdt sin første konference. Her blev debatteret spørgsmål om diskrimination og forskelsbehandling i forhold til etnicitet. At der finder forskelsbehandling sted i forhold til hudfarve, ikke-danske navne og oprindelsesland kunne bl.a. de mange yngre voksne deltagere berette om.

Der blev også diskuteret veje til forbedring af forholdene i folkeskoler, på arbejdsmarkedet, i fritidsaktiviteter og boligområder. Under temaet "Hvordan styrkes ligebehandlingen af nydanske ældre" fortalte centerleder Mette Olsen om Peder Lykke Centret på Amager i København, og arbejdet med at invitere ældre fra alle lande ind i dette mangfoldighedsplejehjem. Jeg fortalte om vores arbejde i Ensomme Gamles Værn, hvor ældre indvandrere og flygtninge i mange år har været et prioriteret område. Udviklingen viser, at hvis vi ikke gør en særlig indsats for at invitere ældre fra f.eks. minoritetsforeninger og multikulturelle væresteder med på ferier og til at søge vores legater, så ved de ikke, at vi findes. Det kræver en ekstra indsats, og det er det værd!

Fra Ensomme Gamles Værn ønsker vi jer en glædelig december og et godt nytår!

Christine til nyhedsmail_beskåret
Christine E. Swane
Direktør

 

Besøgstjeneste for ældre DØVE

Danske Døves Landsforbund har modtaget støtte fra Ensomme Gamles Værn til at forbedre arbejdet i besøgstjenesten for ældre døve. Der er en særlig risiko for at blive ensom, når man bliver ældre som hørehandicappet, især hvis man bor på landet eller langt væk fra andre, der kan tegnsprog:

Karen er 85 år og døv. Hun og hendes mand, der begge er døve, har boet i den samme by i mere end 50 år. Da Karens mand dør, føler Karen sig meget alene. Hun er nu den eneste døve person i byen, og selvom folk stadig hilser på hende, så savner hun den daglige snak på tegnsprog, som hun før havde med sin mand.

Karen får kontakt med Besøgstjenesten for Døve, og sammen finder de en besøgsven til Karen. Besøgsvennen, som hedder Dorthe, har nu besøgt Karen i fem år. Dorthe kommer på besøg én gang om ugen sammen med sin hund, som Karen er glad for. Karen og Dorthe kigger i gamle billeder sammen og spiller kort, men de når næsten aldrig at finde en vinder, da der er så meget at fortælle. Dorthe fortæller Karen, hvad der rører sig blandt andre døve, og da mange døve kender hinanden på kryds og tværs, har de mange fælles bekendte. Karens familie fortæller, at de kan mærke forskel på Karens humør, når hun har haft besøg af Dorthe. Hun er glad og har en masse nyt at fortælle.

Der er omkring 50 ældre døve, der nu har en fast besøgsven gennem Danske Døves Landsforbund. Ordningen fungerer indtil videre i Jylland og på Fyn via lokale ledere, der organiserer de frivillige besøgsvenner. Støtten fra Ensomme Gamles Værn har bl.a. gjort det muligt at holde et seminar om tavshedspligt og lave en folder om besøgstjenesten.

 

Personlig HJÆLP gør en forskel

Den Blå Sociale Cafe i Hjørring er et værested under Blå Kors Danmark, der hjælper ensomme og udsatte mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol eller andre rusmidler. Værestedet modtog sidste år midler fra Ensomme Gamles Værn til at gøre en personlig indsats for de ældre, der har brug for hjælp. Personale og frivillige fra caféen har hjulpet ved indkøb, deltaget i visitationssmøder, ved hospitals- og lægebesøg og givet ekstra støtte til syge gamle, når de er kommet hjem fra hospitalet. Den tætte og personlige hjælp til sårbare ældre har været med til at forebygge yderligere social nedtur blandt caféens ældste brugere.

Drikker kaffe 

 

Kædereaktion i Aarhus

40-45 personer er med i 10 telefonkæder arrangeret af KlostergadeCentret i Aarhus. Nummer 1 ringer dagligt til nummer 2, som ringer til nummer 3, osv. Hvis telefonen ikke bliver taget, så ringes der til KlostergadeCentret, som forsøger igen, ringer til pårørende eller til lokalcentret. Hvis det ikke bliver opklaret om personen er hjemme og har det godt, rykker man i sidste ende ud med politi og låsesmed. Og det har været nødvendigt tre gange inden for de sidste par måneder. Hver gang har personen været syg, dårlig eller er faldet og kommet til skade, fortæller Lise Legarth fra KlostergadeCentret. For det meste får man dog fat i pårørende, som tager over, og børnene er tit glædeligt overraskede over, at nogen passer på deres gamle forældre på denne måde.

Midlerne fra Ensomme Gamles Værn er blandt andet blevet brugt til at styrke sammenholdet ved sammenkomster. Der er plads til flere i telefonkæderne, men folk tænker nok ikke over at det er en god idé, så længe de er sunde og raske, siger Lise Legarth.